Udstillingen Makabre Mesterværker

Om værket til Makabre Mesterværker på Sønderborg Slot

Mit værk til udstillingen på Sønderborg Slot indgår i temaet ’Til minde’ hvor de udstillede smykker og værker fortæller om sorg, tab, fastholdelse af minder, om oplevelsen af at være forbundet med hinanden samt tidens gang og påmindelsen og at man selv skal dø.

Når vi mister en vi har kær, forsøger vi med alt vi har at holde fast i minderne. Som en souvenir. Vi samler souvenirs som kan hjælpe os med at huske, det vi havde sammen, det vi oplevede sammen og det vi betød for hinanden, og ikke mindst samler vi souvenirs, der hjælper os med ikke at glemme. Livets souvenir! kan man kalde dem …  og faktisk betyder ordet Souvenir på fransk ’et minde’.

Til udstillingen på Sønderborg Slot, blev jeg bedt om at forholde mig til traditionen med dødsmasker. Først skræmte det mig enormt – jeg syntes navnet dødsmaske lød uhyggeligt – men efter at have vænnet mig til tanke, begyndte jeg min research om disse masker.

Her fandt jeg, at en dødsmaske er en afstøbning af en persons ansigt lavet kort efter døden er indtrådt, og igennem disse masker har man mindet og fastholdt personligheden på den døde. Og jeg kunne derfor trække tråde til halskæderne med alle livets minder.

I gammel tid, hvor man ikke havde kameraer med overalt, kan jeg godt se at en dødsmaske var god måde at bevare afdødes ansigt som et minde, men i dag hvor vi foreviger nærmest alt med vores mobiltelefoner kan en dødsmaske virke som et forældet og morbidt minde.

I dag er der mange andre måder at mindes en man har mistet. Både igennem fortællinger, begivenheder, fotos og film og meget andet som vores digitale verden giver os mulighed for. Alt dette ser jeg som nutidens ’dødsmaske’, eller måske skal jeg kalde det en ’minde-maske’. Det kan være et sted, en film, en profil på de sociale medier, en lommekniv der skærer et æble, en latter, … alt det vi kærligt har gemt i vores hjerter.

Så i stedet for at arbejde med dødsmasken som et aftryk af et ansigt, valgte jeg at tage udgangspunkt i denne betydning, som dødsmasken har – nemlig at være et sidste minde om afdøde.

Jeg tog udgangspunkt i min egen verden. Jeg stod på det tidspunkt og skulle hjælpe min ældste datter med at flytte til Frankrig hvor hun skulle studere og min yngste datter skulle på efterskole. Og det fik mig til at tænke på, at der er en masse glæde og kærlighed ved at være forældre, men der er også omkostninger og bekymringer. Man er forbundet altid. Man kan hjælpe og spæde til så længe man er i live, men når mor er død, så er det ikke mere muligt at komme og hente forældrehjælp. Mom og dermed kreditkortet er udløbet/expired.

Jeg valgte derfor at min dødsmaske – eller minde maske skulle være et udløbet kreditkort lavet i ægte 18 kt guld – med titlen ’Mom Expired’. Det symboliserer, at selvom der ikke er flere penge at få, vil der altid være ægte (symboliseret i det ægte guld) og uendelig kærlighed. De 4 kors på kortet repræsenterer døden, 0143 er en kode fra dengang man brugte pagers – det betyder I love you (I – 1 bogstav, Love – 4 bogstaver, You – 3 bogstaver). 1365 står for hver eneste dag i 365 dage om året. De sidste fire tal er 9 taller – det sidste tal i rækken – færdiggørelsen, men det står også for kærlighed, evighed og tro.

Kortet er højglanspoleret helt som et spejl, for at vise afspejlinger af livet, der er levet – spejlinger af det der var, og det der er. I spejlingen ser man et ansigt – ikke dødsmasken som en afstøbning efter døden er indtruffet, men dit ejet ansigt med de genkendelige og arvede træk du kan finde. Måske er det næsens form, eller en rynke ved øjet, eller måske mine piger kan se det lille skæve smil jeg har haft om munden, da jeg lavede kortet her.

Kortet er et minde til de efterladte. Kortet bekræfter også, at der ikke er mere at komme efter økonomisk, arven er delt, men kærligheden fra en mor er evig og vil altid bestå. Men det kan også ses som et symbol på, at man skal værdsætte livet, for vi ved alle at døden er uundgåelig – da vi blev født tog vi lån i døden, og nu er dette lån udløbet og skal indfries … Mom er Expired.

Et lille tvist ved Mom Expired er, at det fortæller, at der ikke er flere penge til arvingene, men kortet i sig selv er jo ganske værdifuldt da det er lavet i guld.

Min egen mormor talte aldrig om døden, jeg tror den skræmte hende meget, så når hun gerne ville fortælle os, hvem hun synes skulle arve hendes smykker, så sagde hun altid: ’det skal du have Rikke, når jeg ikke GIDER have det mere’.

Dette minde-kort skal mine piger have, når jeg ikke gider eje det længere – det minde har jeg besluttet for fremtiden.

Måske min mormor og jeg mere har det som kunstneren Salvador Dali -’Allerhelst mindes jeg fremtiden’.

Foto: Miklos Szabo og Ida Buss